På skoleniveau er der desuden et konstant fokus på at planlægge fællesarrangementer, der bringer verdens aktuelle problemstillinger indenfor og viser dem i både en global synsvinkel og i deres relation til elevernes ståsted.

Det drejer sig om alt lige fra foredrag om amerikanske eller tyske valg, til teaterforestillinger som fx Svetlana Aleksijevitjs ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” og livestreamede oplæg om fx FNs Klimarapport.

Som skole udbyder vi desuden en flot række af udvekslingsmuligheder: Vores tyskelever har mulighed for at komme 5 uger til Michelstadt i Tyskland, 1 uge til Aschaffenburg i Tyskland, franskeleverne har mulighed for at få 10 dage i Saintes og spanskeleverne kan søge om et ophold i Valencia.

Udvekslingerne er fremragende muligheder for at komme i dybden med et lands kultur, samfundsforhold og sprog, og værtsskabet, når de tyske, franske og spanske elever kommer til Lemvig, er en fantastisk lærerig oplevelse, når man skal bestræbe sig på at præsentere egen kultur.

Både besøgene her og der giver en ofte øjenåbnende dialog om forskelle og ligheder mellem alt lige fra skolesystem til familiestrukturer og fra madvaner til grader af tillid.

Vi byder også verden indenfor, når vi hvert år tager i mod elever gennem diverse udvekslingsorganisationer. Elever fra Sydamerika, Sydeuropa, Asien mv. kan ofte bidrage med et lærerigt udefra-blik på vores (skole-)kultur og med indsigt i perspektiver fra en anden del af verden.

I fagene vil eleverne gennem de tre år arbejde under en globaliseringsoverskrift i mange undervisningsforløb.

Globaliseringskompetencerne er skrevet ind i alle læreplaner, og det giver naturligvis en garanti for gennemførelsen af sådanne forløb, men selv uden dette formaliserede krav ville forløbene finde sted, fordi de er vigtige og både fagligt og dannelsesmæssigt absolut relevante. Det gælder fx verdens fødevareforsyning i naturgeografi, energiformer og -forsyning i fysik, medicinalindustrien i kemi, international politik i samfundsfag, Commonwealth i engelsk, integrationsproblemer i det multikulturelle Tyskland i tysk, konflikten mellem Israel og Palæstina i historie og Islam i religion …

I tværfaglige forløb tegner sig det samme billede. Alle studieretninger har en række tværfaglige forløb, hvor fagstoffet netop sættes i et internationalt perspektiv. Eksempler herpå kunne være …

• De sproglige arbejder i fx tysk og samfundsfag med løsningsforslag til aspekter indenfor integrationsproblemer i Tyskland, og de arbejder med delingen og genforeningen af Tyskland i et samarbejde mellem tysk og historie.
• Biotekkerne arbejder med mikrobiologien i overfladeisen i Grønland i et globalt klimaperspektiv, og i samarbejde med engelsk arbejder de med ølbrygning og -lancering på et engelsk marked.
• De samfundsfaglige arbejder fx sammen med engelsk om politiske taler og analyse af politiske holdninger, der netop kræver et perspektiv, som kun kulturforståelse kan give.
• HHX’erne arbejder bredt og løbende under overskriften globalisering, når de i både international økonomi og afsætning og i sprogfag arbejder med fx markedsanalyser, forbrugerkarakteristikker, virksomhedskultur og CSR …

På studierejserne – primært i 3.g – skal eleverne opleve et andet land og en anden kultur. Og netop skolerejser åbner ofte op for, at man kan komme steder, som turister ikke altid møder. Det kan være skolebesøg, ambassadebesøg, privat indkvartering el.lign., og det er et mål for os, at eleverne både op til rejsen, på rejsen og efter rejsen beskæftiger sig med udvalgte aspekter af landets/byens kultur, samfundsforhold, historie mv.

Til rejserne kobles diverse opgaver – fremlæggelser, vodcast, fagligt formidlende artikler osv. – der kræver, at eleverne har sat sig ind i delelementer af rejsens programpunkter, og at de formår at præsentere dette delelement, idet de formidler viden, baggrund, betydning og gerne med flere perspektiver; indefra kulturen selv og med den fremmedes briller på.