Der er gode traditioner for frivillig idræt på Lemvig Gymnasium. Ca. to eftermiddage om ugen er der tilbud om deltagelse i forskellige former for fysisk aktivitet.
I december måned afvikles de uofficielle Lemvigmesterskaber i inde-hockey, hvor de enkelte klasser først spiller mod hinanden, hvorefter vinderholdet får æren af at udfordre det (næsten) ubesejrede, men aldrende, lærerhold. Finalen afvikles en af de sidste eftermiddage før jul under høj stemning, slagsange og jubel i idrætshallen.
Desuden deltager vi hvert år i de landsdækkende skoleturneringer i håndbold, fodbold, volleyball og basketball.
Vi har altid nogle særdeles gode ture til disse stævner med højt humør og god kampånd. Vi har vundet DM i volleyball to gange og været med til finalestævner i fodbold og volleyball flere gange.